Hyrdekonkurrence den 15.06.2007

 

 

 

 

 

 

 

 

DHK Konkurrenceregler - klasse 1
Henteafstand :ca. 75 meter
Max. Point :100 point

Momenterne skal udføres i den nævnte rækkefølge.

1) Udløb. 20 point.
Hyrde og hund skal befinde sig bagved startpælen, om nødvendigt må hyrden dog forlade startpælen for at hjælpe hunden, også før hunden sendes alt afhængig af hvor langt hyrden fjerner sig fra pælen, foretages der et point fradrag på minimum 5 point dog maximum 15 point. Det er hyrdens afgørelse, hvornår og til hvilken side hunden sendes afsted.
Hunden skal beskrive en passende stor bue bagom fårene.
Fri kommandogivning.

Jeg valgte at dække Zanto af ved start pælen og gik derefter et stykke op mod fårene. Jeg sendte Zanto i en bue ud til venstre og måtte give et par ekstra kommandoer, for at være sikker på at han kom om bag ved fårene. Point: 10

2) Optag. 10 point.
Hunden skal i roligt tempo, fra balancepunktet nærme sig og tage kontrol over fåreflokken, så denne samlet og uden stress, i et passende tempo sætter sig i bevægelse mod hyrden.
Fri kommandogivning

Zanto`s optag var lidt uroligt. Han gik ikke i dæk i første omgang og da græsset var temmelig højt, havde jeg svært ved at se ham. Men jeg kunne se på fårene, at de var lidt urolige, så jeg valgte at gå lidt tættere på fårene og fik så Zanto dækket af. Point: 6

3) Tildrivning. 20 point.
Fåreflokken skal samlet bevæge sig i ustresset tempo og i lige linie drives ned til hyrden.
Tildrivningen er afsluttet når fårene har passeret bag om startpælen.
Fri kommandogivning

Tildrivningen var en lille smule urolig og jeg var ikke koncentreret om, at holde den lige linie nok. Point: 13

4) Drivning. 30 point.
Drivningen gennem de to forhindringer påbegyndes ved markeringspælen.
De 2 åbninger, der skal passeres skal være 6 meter brede, kan eventuelt være opbygget af grinder, ca. 2 meter lange.
Under udførelse af drivningen bør fårene passere grindelinierne.
Dersom grindelinierne ikke passeres, skal der foretages pointfradrag for dette.
Pointfradragets størrelse vurderes i forhold til hvor langt fårene er fra at passere grindelinierne.
Dommeren har ret til at foretage diskvalifikation, dersom det skønnes, at fårene slet ikke har været forsøgt drevet.
Drivningen gennem og imellem forhindringerne skal ske i så lige en linie som muligt, og i et passende tempo, hvor hunden under hele forløbet udviser god kontrol med flokken.
Rækkefølge: hyrde - får - hund.
Elementet afsluttes i deleringen eller ved på banen markeret stolpe.
Fri kommandogivning

Drivningen gik rigtig godt. Her havde jeg fået lidt mere ro over både hund, får og mig selv. Det gik fint med at få alle fårene igennem grinderne. Point: 26

6) Fangefold. 10 point.
Efter endt drivningen, starter bedømmelsen af indrivningen i fangefold.
Fangefolden skal være ca. 3 meter lang og ca. 2 meter bred.
Lågen skal ved den yderste stolpe være forsynet med en ca. 2 meter lang rebtamp, som hyrden kan holde fast i under inddrivningen.
Lågen skal kunne åbnes 90 grader, så den er i lige linie med siden. Der lægges vægt på, at hunden under hele inddrivningen holder fårene afbalancerede mod foldåbningen, og gennem et støt tryk holder fårene i folden. Hyrden må gå med ind i folden, hvilket dog giver et mindre pointfradrag.
Lågen må først lukkes, når fårene er inde og fri af åbningen.
Fri kommandogivning

At få fårene i fangefolden, var nok det jeg havde frygtet mest. Jeg sendte Zanto ud, så han lå afdækket bag ved fårene. Jeg gik så ned og åbnede lågen og gav derefter Zanto en frem komando. Jeg valgte så at gå ind i fangefolden, og jeg kunne med stor glæde se til at fårene fulgte efter i et stille og roligt tempo. Point: 8

 

Det var en stor lettelse, da lågen smækkede bag ved mig ind til fårene. Zanto fik en kæmpe krammer, selvom han vist nok synes, at det med at hyrde får er belønning i sig selv. Elisabeth, som var med på sidelinien, stod og tog en masse billeder og var selvfølgelig glad på mine vegne.
Her ligger Zanto efter han har fået fårene i fangefold. På billedet til venstre er det dommer Erik Holmgaard og derefter vinderen af konkurrencen. Jeg fik en 3. plads med 73 point ud af 100
5) Deling. (Ring)10 point                                                Her skal fårene holdes i ro ved hyrden indtil dommeren siger til. Hunden skal vise at den har styr på flokken.

Ingen problemer her. Point:10

 

I dag den 15.06.07  har jeg været til hyreprøve i Frederikssund hos Anne Nyquist. Der var tilmeldt 9 hyrdehunde. Det var første gang jeg skulle deltage i en hyrdekonkurrence og jeg var selvfølgelig utrolig spændt på hvordan det var, at skulle op til sådan en slags prøve. Jeg havde taget min veninde Elisabeth med, da hun synes det kunne være sjovt og spændende at se, hvordan hundene arbejdede på fårene. 

 Zanto og jeg kommer ofte hos Anne. Det er bl.a tirsdag aften, hvor der er selvtræning. Det så næsten ud som om, at Zanto ”smilede” da vi kørte op ad indkørslen. Han vidste hvad vi kom for.

 Kl. 18.00 var der bane gennemgang af dommer Erik Holmgaard. Han fortalte, hvorfra vi skulle starte og hvilken vej og rækkefølge banen skulle gennemføres i.

Nedenfor her kan du læse hvad en klasse 1 prøve går ud på. Jeg vil skrive om mine oplevelser ved de forskellige momenter og Zanto`s resultater efter hvert moment.