Eftersøgningsdag i Helsingør

Søndag den 29.10 var vores lille træningsteam samlet igen. Denne gang var det Helsingør, der stod for arrangementet. Vi mødes kl. 8.30 hos Kim og Kate Sørensen, hvor vi startede med kaffe og planlægning af dagen. Derefter kørte vi ud til skoven og kiggede lidt på arealerne. Vi lavede 2 hold. Det ene hold skulle arbejde i en forholdsvis tæt granskov og det andet hold skulle arbejde i et åbent terræn i skoven. Det var så aftalen, at vi skulle bytte arealer efter frokost.
Hundeførerne var meget tilfredse med de fine områder, som Helsingør havde fremskaffet. På billedet ser de i hvert fald glade ud.

førerne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kate og Jeanette havde sørget for et par "døde" genstande. Den ene var vist lidt utraditionel. Kate tog sig kærligt af aben, inden den blev forladt i den store skov. Hundene var begejstret for den behåret "figurant" og jeg tror faktisk han kom helskindet hjem .

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Paw fra Herfølge deltog også i dagens træning. Her er en stolt Border Collie  og en mindre stolt ejer, på vej tilbage til os andre. Paws hund havde nemlig fundet en levede figurant på  cykel. Der var bare det i det, at cyklisten havde stillet sig op på en skovsti, for at studere det vi lavede i skoven. Paws hund løb selvfølgelig  over til manden og gav fuld hals. Den gjorde jo bare det, den havde fået besked på :) Manden tog det nu meget pænt.

 

 

 

Det var Kim og Kate Sørensen fra Helsingør, der lagde hus til os hundeførere. Til frokost havde Kim tryllet i køkkenet.  Der blev serveret dejlig flæskesteg med det hele til. Efter indtagelse af den dejlige mad, kørte vi igen ud i skoven. Som aftalt byttet vi nu terræn. Vi trænede til sidst på eftermiddagen og sluttede dagen af med kaffe og kage. En super god  og lærerig dag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nogle hunderacer har man nemmere ved at få øje på :)

 

 

 

 

 

 

 

 

Så kan vi godt køre hjem