Træningsdag i eftersøgning den
12.07.07
Torsdag eftermiddag mødtes Marianne,
Rikke, Tina og jeg for at træne eftersøgning. Skoven var meget tæt, og nogle
steder næsten ufremkommelig. Men det skulle hundene jo selv finde en løsning
på. Figuranterne og genstandene skulle findes.
Vi startede med en lille eftersøgning
på et areal, der var ca. 200 skridt langt og 50 - 70 skridt bredt. Alle
hunde fik et gennemløb hver, hvor der både var figuranter og genstande i
arealet. Marianne havde taget sin boldmaskine med, som var til stor glæde
for de fleste hunde.
Asta fandt hurtigt figuranterne og
afleverede belønningen til Rikke. På billedet til højre, er det Tina som
står klar til at sende sin hund af sted i eftersøgningen.
På billedet til venstre sidder Zanto
klar, til at afsøge området for figuranter.
Der var både tid til at nyde naturen og
til en vand/ kaffepause
Så var det blevet tid til andet
gennemløb. Vi fandt et nyt sted i skoven, og denne gang tog vi en lidt
længere bane. Figuranter, boldkanon og genstande blev sat på plads og så var
det bare i gang med at finde det hele.
Da vi nærmede os kl.19.00, var det tid
til at stoppe. Alle havde fået en god og koncentreret træning.