Mine får
Fotograf: Jesper Glyrskov
Jeg har 10 får gående i vores fold. Jeg har
her i april 2007, modtaget 3 nye får. De er af racen Suffolk. Det er en
udpræget kødrace. De har sort hoved, sorte ben og hvid uld. De andre får, er
lidt af en blandet landhandel, men lidt Gotlænder er der, i et par
stykker af dem. Hvert forår kommer der lam. Så stopper jeg med at hyrde på
fårene. Både fordi får og lam skal have fred, men og på grund af sikkerheden
for mine hunde. Man kan let give hunden dårlige erfaringer, da fårene vil
forsvare deres lam og det vil de fortsætte med, selvom lammene er blevet
store og selv kan klare sig.
Når lammene så er blevet 4 måneder, skiller jeg dem fra fårene.
Vædderlammene er kønsmodne, når de når den alder og skal derfor tages fra.
Jeg får så gjort lammene hundevante, så jeg også kan hyrde på dem.
Border Collien er jo en fantastisk hyrdehund,
som stammer fra grænselandet mellem England og Skotland. Asser`s farfar
Craig stammer fra England og var Supreme Champion. Det vil sige en hund med
mere end almindeligt gode brugsegenskaber. Zanto`s far
Whenway Decorated Hero
har også gode hyrdeegenskaber. Han har bestået hyrdeprøven.
De 3 nye får af racen Suffolk
Border Collien er igennem generationer,
fremavlet til at hyrde får. Nogle vil have mere udpræget hyrdeinstinkt end
andre. På grund af dens hyrdeegenskaber, er den i besiddelse af en stor
mængde energi og arbejdsglæde. Derfor skal Border Collien ikke kun være til
pynt, men den skal bruge sin energi. Det er utroligt vigtigt, at motivere sin
Border Collie.
Zanto
Fotograf: Jesper Glyrskov
Fra man anskaffer sig en lille Border
Colliehvalp og til den bliver en dygtig arbejdshund, er der lang vej. Selvom
Border Collien har et medfødt hyrdeinstinkt, skal man jo kunne styrer den,
så fårene kommer derhen, hvor man vil have dem. Både herhjemme og i
udlandet afholdes der hyrdehundekonkurrencer, hvor man dyster i 3
forskellige klasser om at hyrde fårene rundt på en bane på tid. Man får
point for de forskellige opgaver, hunden og hyrden skal udføre.
Border Collien arbejder i det, man kalder for balance. Det vil sige. at
hunden arbejder overfor en, så hvis man står i klokken 12, så er hunden i
klokken 6 og på den måde er fårene kredset ind.
Man kan starte med, at sætte fårene i en lille fangefold og der lære hunden
at gå i balance.
Foto: Emmy Simonsen
Hyrdehundekonkurrence består af forskellige
momenter, som tester hundens evne til i samarbejde med føreren at håndtere
fårene effektivt, kontrolleret og med et minimum af stress.
I klasse 1, som er den letteste klasse, skal hunden have et udløb, hvor den
skal hente fårene og drive dem til føreren i et roligt tempo. Derefter skal
hunden drive fårene gennem 2 forhindringer, som munder ud i at fårene skal
holdes samlet i en afmærket ring. Hunden skal så efterfølgende drive fårene
ind i en fangefold.
Se
hyrdereglerne her
Foto: Emmy Simonsen